23948sdkhjf

Superkilen får nu sin form

Fem rådgiverkonsortier er udvalgt til at deltage i konkurrencen om at designe Super-kilen, der skal blive et fantasifuldt byrum på Nørrebro i København. Superkilen skal forvandle et uudnyttet stiforløb på Nørrebro til et urbant aktivitetsstrøg med plads til mødesteder, ophold og aktiviteter for bydelens mangfoldige folkeliv.
Både udenlandske og danske arkitekter, landskabsarkitekter og bykonsulenter har vist stor interesse for at deltage i prækvalifikationen, og kvaliteten af de indsendte ansøgninger har været høj. Følgende 5 konsortier er blevet udvalgt til at gå videre til konkurrencen:

- Holcher Arkitekter & Hausenberg
- Spektrum Arkitekter & Eksakt
- BIG - Bjarke Ingels Group & Topotek 1 Landscape
- Henning Larsen Architects & Lisbeth Westergaard
- GHB Landsskabsarkitekter & Nord

Superkilen vil komme til at ligge som en kile fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs Mjølnerparken over Mimers Plads og pladserne omkring Nørrebrohallen. Det er et område, der i dag fungerer som gennemgangsområde med trafikken på den eksisterende cykelsti som eneste aktivitet. Planen er at omdanne området til et bredt favnende byrum, der med en nytænkende blanding af passagefunktion, aktivitet og rekreative muligheder sammenbinder kvartererne på begge sider af Superkilen.

Projektet er en del af "Partnerskabet", som i 2004 blev indgået mellem Københavns Kommune og Realdania. Målet med projektet er at gøre Nørrebro til centrum for et nyskabende byrum af international kaliber, der kan være til inspiration for andre byer og kvarterer.

Vinderen af konkurrencen offentliggøres januar 2008.

Kilde: Realdania - www.realdania.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088