23948sdkhjf

Arkikon rykker mod polarcirklen

Tegnestuen har vundet kontrakten på en større bygningsentreprise for affaldsforbrænding i Tromsø.
Byggeprojektet er vurderet til cirka 40-50 millioner danske kroner, og det er Grenaa-virksomhedens første større projekt uden for landets grænser.

Byggeriet er en del af en større anlægsentreprise på 600 millioner kroner, der skal forsyne byen Tromsø og Universitetshospitalet med fjernvarme. Affaldsforbrændingsanlægget hedder Kvitebjørn Varme.

- Vi er rigtig glade for og stolte over, at vores målrettede strategi omkring industrielle byggerier, nu har givet os mulighed for at rykke endnu en grænse. Vi har udarbejdet over 100 projekter for den hjemlige forsyningsbranche gennem de seneste 15 år - her af endda nogle stykker på Bornholm - men det er en rigtig god følelse, at også udlandet kan se anvendelsen af vores kernekompetencer, siger Thomas Enevold, designchef og partner i Arkikon.

Arkikon står også for rådgivningen ved en række byggerier i det østjyske, hvor blandt andet 2. etape af det tidligere Grenå Dampvæveri - der omdannes til boliger og erhverv - er i fuld gang med at blive opført.

Og med yderligere 4 større fjernvarmeprojekter rundt omkring i landet, har virksomheden, der beskæftiger 16 medarbejdere på, kommet godt i gang med det nye år.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091