23948sdkhjf

Rådhus til boliger: Projekt bliver forsinket ét år

Det tidligere rådhus i Ørbæk er stærkt plaget af PCB.
Ideen var at ombygge en stor del af det tidligere rådhus i Ørbæk til boliger. Men de planer er nu droppet af boligselskabet BSB Ørbæk. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Problemet er, at bygningen er så plaget af PCB, at den skal rives ned, og det skubber projektet med ét år.

- Selvfølgelig kunne vi prøve at fjerne pcb'en fra bygningen, men vi fik at vide, at stoffet er trængt langt ind i for eksempel de bærende betonstolper og bjælker. Hvis vi bevarede bygningen, skulle vi så til at hakke fem til syv centimeter af og støbe op igen, for at de kunne bevare deres styrke, siger formanden for BSB Ørbæk, til Fyens Stiftstidende.

Det er planen, at første spadestik skal tages til sommer.


Originalartikel: http://www.fyens.dk/nyborg/Fuld-af-gift-...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078