Ja til fire nye københavnske almene bolig-projekter
Borgerrepræsentationen i København har godkendt den seneste runde almene boligprojekter.
Der skal indrettes ungdomsboliger i den gamle, nu nedlagte folkekirke, Samuels Kirke, på Thorsgade på Nørrebro, ved Bellahøj og på Rigsarkivgrunden ved DR Byen.
Desuden udbygges Islandsgården på Amager. De mange boliger skal være med til at hjælpe på den massive efterspørgsel på billigere boliger, der er i København, skriver Dagbladet Licitationen.
Københavns Kommune har siden 2010 afsat over 860 millioner kroner til 4.800 almene boliger.