Finasiering på plads: Odense får et veteranhjem
Folketinget har bevilliget otte millioner kroner til etableringen af et veteranhjem i Odense.
Pengene kommer fra en ekstraordinær éngangspulje afsat til etableringen af nye veteranhjem i Danmark og til at styrke eksisterende tilbud. Dermed er Odense et stort skridt nærmere realiseringen af det veteranhjem, veteraner fra hele Fyn har ytret ønske om.
Etableringen af veteranhjemmet er planlagt som et selvstændigt byggeri i forbindelse med det 102 år gamle soldaterhjem Dannevirke på Sdr. Boulevard i Odense.