23948sdkhjf

Hidtil største renoveringssag til NCC

En omfattende energirenovering af 429 lejligheder i Sorgenfri bliver den største renoveringssag, som NCC har gennemført. Kontraktsummen er på 391 millioner kroner.
Energirenoveringen af Sorgenfrivang II i Sorgenfri er ikke alene den største renoveringssag, som NCC har gennemført. Projektet er også det første renoveringsprojekt i Danmark, der har fået bæredygtighedscertificeringen DGNB. Alle øvrige certificeringer er sket af kontor- og erhvervsbyggerier. Det oplyser NCC i en pressemeddelelse.

- Vi har i NCC stort fokus på bæredygtighed, og derfor er vi særligt glade for kontrakten med Sorgenfrivang II, der nu baner vejen for DGNB-certificering af renoveringsprojekter. Det giver os vigtige erfaringer og er en betydelig milepæl for arbejdet med bæredygtighed i energirenoveringer – både for NCC og byggebranchen generelt, siger Dennis Nielsen, direktør for Energirenoveringer i NCC Construction.

Energibesparelse på 66 procent
Boligbyggeriet Sorgenfrivang II er fra slutningen
DGNB
DGNB bruges til at bæredygtighedscertificere bygninger, og omfatter nu også renovering af boligbyggerier.

Systemet stiller krav til både sociale, økonomiske, miljømæssige, tekniske og procesmæssige kvaliteter og er på den måde med til at sikre, at bygningen reelt er bæredygtig.
af 1950erne og består af tre 14-etagers boligblokke fordelt på 429 lejemål i størrelsen 30-130 m2. Bygningerne bliver gennem- renoveret både ude og inde, så facader, tage, altaner, elevatorer, køkkener, bade og elinstallationer bliver udskiftet eller renoveret.

- De ambitiøse krav i DGNB-certificeringen betyder bl.a., at der fokuseres på brug af gode og sunde materialer, som holder længere, giver et bedre indeklima, gør lejlighederne mere indbydende og sænker energiforbruget. Teoretiske beregninger viser, at renoveringen vil give en energibesparelse på hele 66 % i forhold til i dag, forklarer senior projektleder Karina Mary Andersen.

DGNB-certificeringen er opnået på projektfasen, hvor det er fastsat, hvilke standarder renoveringen skal udføres efter. Den færdige renovering af Sorgenfrivang II skal ikke certificeres, men de krav, der er sat i projektfasen, er indlejret i det renoveringsarbejde, NCC nu går i gang med. Derfor kommer kvalitetsstemplet også til at gælde det færdige resultat.

Renoveringen begynder i februar 2015, hvor de første beboere bliver genhuset og er planlagt til at slutte i 2018. Kontrakten er indgået mellem Lyngby almennyttige Boligselskab og NCC.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126