23948sdkhjf

Amerikansk produktionsfilosofi skal inspirere byggeriet

Mulighederne i kundetilpasset produktion er i fokus, når Innovationsnetværket for Produktion inviterer byggeriets leverandører til workshops i Aalborg, København og Aarhus.
Små og mellemstore virksomheder, som producerer komponenter, elementer eller systemløsninger til byggeriet, er målgruppen for et nyt formidlingsprojekt hos Innovationsnetværket for Produktion.

I samarbejde med Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet og DTU inviterer netværket til introseminar, som afholdes i henholdsvis Aalborg, København og Aarhus fra december til januar.

Tre identiske workshops
Workshop Nord-Vest:
8. December 14.30-17.30
Aalborg Universitet
Fibigerstræde 16
9220 Aalborg

Workshop Øst:
12. januar 14.30-17.30
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Anker Engelunds Vej 1
2800 Kgs. Lyngby

Workshop Midt-Vest:
15. januar 14.30-17.30
Alexandra Instituttet
Åbogade 34
8200 Aarhus N

Læs mere i invitationen
- Projektet har fokus på at forbedre kundetilpasset produktion. Her inddrages ”Mass Customization”, som er en produktionsfilosofi, der sigter mod at kunne producere kundetilpassede produkter til en pris, der svarer til masseproduktion, fortæller adjunkt Søren Munch Lindhard fra Construction Management ved Aalborg Universitet.

De tre gratis arrangementer er første step i en række af kompetenceudviklende aktiviteter, som skal gøre byggebranchens virksomheder parate til at høste værdierne og de konkurrencemæssige fordele ved kundetilpasset produktion.

Ifølge folkene bag projektet er gevinsterne mange. Udover vækst og mere tilfredse kunder kan man se frem til et udvidet produktsortiment, optimerede komponenter i produktionen, lavere kapitalbinding i lagrene, hurtigere behandling af kundeforespørgsler og større fleksibilitet i produktionsapparatet.

Filosofien bag "Mass Customization" bygger på bogen ”Future Perfect”, skrevet af den amerikanske forretningskonsulent, Stanley M. Davis, i 1987. Efterfølgende var det Joseph Pine II, som ud fra Davis' tanker udviklede forretningskonceptet på baggrund af problemstillinger, han arbejdede med hos IBM. Dette førte i 1993 til udgivelsen af bogen ”Mass-Customization– the new frontier in buisness".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094