23948sdkhjf

HusCompagniet giver nyt liv til projektbyggeriet

Landets førende typehusvirksomhed ser stort potentiale i jordopkøb efter flere år med stilstand inden for området.
HusCompagniet leder i disse dage med lys og lygte efter egnede grunde og storparceller til opførsel af nye boligområder.

Det fortæller koncernchef Steffen Baungaard, som dermed er ved at genoplive en byggedisciplin, der ellers har ligget lidt i dvale i løbet af de seneste år herhjemme.

- Vi kigger mange steder i landet og har folk ansat, som ikke laver andet end at finde egnede grunde. Men som udgangspunkt leder vi efter grunde de steder, hvor der er gang i hussalget. I øjeblikket arbejder vi især på grunde ved Svenstrup syd for Aalborg, omkring Aarhus og i Østjylland generelt samt omkring København. Vi har også for nylig købt lidt i Ringsted, ligesom vi har købt yderligere grunde omring Hillerød by og oppe ved flyvestation Værløse, siger han til Building Supply.

At Odense ikke umiddelbart er med på listen over områder, hvor HusCompagniet opkøber grunde, bør i øvrigt ikke bekymre eller fornærme fynboerne.

- Var der interessante grunde omkring Odense at købe, ville vi helt sikkert også gå efter dem. Odense er en fin by, og den fungerer jo som dynamoen på Fyn. Der er bare ikke så meget jord at købe deromkring i øjeblikket, siger Steffen Baungaard.

Læs mere i brancheanalysen: Typehusproducenterne bløder med det faldende byggeri

Han fortæller, at projektet i Værløse allerede er langt fremme, mens der i både Hillerød og Ringsted foregår en modning af byggegrundene. I Svenstrup afventer HusCompagniet lokalplanerne for området.

- Så vi er klar, og det er ikke os, projekterne venter på, fastslår Steffen Baungaard.

HusCompagniet regner med at aflevere knap 1.100 huse i 2013 ud af et samlet marked på små 3.000 nybyggede enfamiliehuse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1