23948sdkhjf

HusCompagniet slår tre nye rekorder

Oktober blev en ny rekordmåned målt på både omsætning, indtjening og antal afleverede huse for HusCompagniet, som regner med at slå flere rekorder allerede i december.
Fremgangen fortsætter for HusCompagniet, som i oktober slog virksomhedens egne rekorder inden for både omsætning, indtjening og antal afleverede huse i samme måde.

Således afleverede HusCompagniet i den forgangne måned 120 huse, mens omsætningen rundede 200 mio. kr. Også på indtjeningssiden (EBITDA) slog virksomheden sin egen rekord, oplyser koncernchef Steffen Baungaard, som dog ikke ønsker at sætte konkrete tal på.

- Men jeg kan sige så meget, at vi har en forventning om, at de 120 afleverede huse bliver slået allerede i december. Så det ender samlet med, at vi kommer til at aflevere en masse huse i årets fjerde kvartal, siger Steffen Baungaard til Building Supply.

HusCompagniet når samlet set op på at aflevere omkring 1.100 huse i 2014, og da de samlede marked for fritliggende enfamiliehuse fortsat er faldende, ligger virksomhedens markedsandel nu tæt på de 40 procent.

Læs mere i brancheanalysen: Typehusproducenterne bløder med det faldende byggeri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094