23948sdkhjf

Københavns Lufthavn udvider for 130 millioner

En udvidelse af Terminal 2 og Security skal stå klar til næste sommer.
Passagerne i Københavns Lufthavn skal have mere plads i Terminal 2 og ved Security tjekket. Derfor er håndværkerne netop gået i gang med at opsætte de første byggevægge og gøre klar til de to nye byggeprojekter.

Københavns Lufthavn investerer i alt 130 millioner kroner i at opgradere og bygge 700 ekstra kvadratmeter i Terminal 2 og etablere to ekstra spor i Security. De to projekter udføres i hovedentreprise af henholdsvis Skou Gruppen og Jakon, skal stå klar til næste års travle sommer.

Samtidig er arbejdet med at udvide Finger C, der håndterer de store, interkontinentale fly, godt i gang. Projektet til 250 millioner kroner, der har Jakon som hovedentreprenør, står klar med nye lounges og tre brobetjente gates inden udgangen af 2015.

- De tre byggeprojekter flugter med lufthavnens ”Expanding CPH”-strategi om at udbygge i faser, så vi i løbet af de næste to-tre årtier vil kunne håndtere 40 millioner passagerer årligt, siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

Mere plads i Terminal 2
I den vestlige del af Terminal 2 vil byggevæggene rejse sig i løbet af december. I 2013 blev den østlige del af Terminal 2 ombygget og udvidet med 1.300 kvadratmeter og 12 ekstra check-in pulte. Nu er turen kommet til resten af terminalen.

- Vi vil skabe mere lys og luft og ikke mindst 700 kvadratmeter ekstra plads. Derudover kommer vi til at opgradere udbuddet af mad og drikke og øvrige servicetilbud til passagererne. For eksempel vil vi installere en række lade stationer, så man kan få strøm på sine telefoner, tablets og lap tops, fortæller Thomas Woldbye.

Stueetagen i terminalen, hvor passagererne primært opholder sig, skal være klar til sommerens travle trafik, mens kontorerne på 1 og 2. sal først er klar i løbet af efteråret.

Med sammenlægningen af indenrigs- og udenrigstrafikken næste år bliver der brug for lidt mere plads i det centrale security-tjek. De nuværende 16 spor bliver i første omgang udvidet med to ekstra. Det vil øge kapaciteten med mere end 10 procent. Samtidig er planlægningen af endnu en udbygning i Security med mere plads til passagerne og yderligere 4 spor indledt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078