23948sdkhjf

Kjær & Lassen tror fortsat på en rekonstruktion

Advokaterne arbejder videre med at redde virksomheden, der anmeldte rekonstruktion midt i oktober.
Det er næsten fem uger siden, at ledelsen i Kjær & Lassen besluttede at træde i rekonstruktion som følge af en voldsom straming af likviditeten.

Siden har advokaterne arbejdet på at sikre grundlaget for at føre virksomheden videre, og ifølge dagbladet Børsen har et stort flertal af selskabets kreditorer accepteret, at rekonstruktør Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert arbejder videre med en plan for at redde virksomheden.

Indehaver Jan Kjær er fortrøstningsfuld i forhold til at sikre den fortsatte eksistens, men erkender at den nuværende situation har kostet kunder:

- Det er jo klart, at vi får et dyk. Det kommer vi til i en periode. Det er jo vilkårene i den situation, vi er i, siger Jan Kjær til Børsen.

Ifølge Børsen står Kjær & Lassen muligvis til en bøde for at have udvekslet priser med en konkurrent. Det er uvist, om sagen har en sammenhæng med det københavnske byggekartel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094