Star VVS udvider forretningen
Det vestjyske VVS-firma vil have en større bid af markedet for alternative energiformer med etableringen af en selvstændig afdeling, som netop har afsluttet en stor opgave.
- Vi har for nyligt indgået kontrakt med NGF Nature Energy (det tidligere Naturgas Fyn) som servicepartner i hele Jylland, oplyser Peter Wagner Holst til Building Supply.
Stor opgave i Esbjerg
Den alternative energi-afdeling har også gennemført en en større opgave i sin korte levetid.
- Vi har netop afsluttet et projekt for Esbjerg kommune med 19 varmepumper på skoler og børnehaver, inklusiv fjernelse af 60.000 liter olie, fortæller Peter Wagner Holst.
Johnni Christiansen har en baggrund som VVS-installatør og salgskonsulent inden for varmepumper og gas. Sammen med Peter Wagner Holst har han nu været på skolebænken og taget uddannelsen som VE-installatører, så de lever op til kravet for at kunne søge VE-midler.