23948sdkhjf

NCC satser massivt på DGNB

Virksomheden uddanner på én gang hele 21 medarbejdere i DGNB-certificering.
Uddannelsen af de mange medarbejdere sker som led i en målrettet indsats for at fremme NCC’s bæredygtige løsninger – en indsats, der tager afsæt i netop DGNB-systemet og den helhedstankegang, som systemet bygger på:

- NCC beskæftiger sig med bæredygtighed på en række områder. Det er en fundamental del af hele koncernens strategi, som skal gennemsyre alt, hvad vi laver. Derfor har vi en længere række initiativer i gang, og DGNB-kurset er ét skridt på vejen mod en systematisk implementering af bæredygtighed i vores produktion og i hele vores værdikæde, fortæller Vibeke Grupe Larsen, bæredygtighedschef i NCC Construction.

Hos NCC oplever man, at stadigt flere kunder efterspørger bæredygtige løsninger, og virksomheden ser derfor også store muligheder i at levere bæredygtigt byggeri.

Fordi det er en god forretning
DGNB omfatter målsætning og evaluering på 40 kriterier, der fordeler sig inden for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, samt teknisk og procesmæssig kvalitet. Alle disse kriterier evalueres, når Danish Green Building Council (DK-GCB) bedømmer, hvorvidt et byggeri kan stemples som bæredygtigt i forhold til DGNB. Og netop den holistiske tilgang til bæredygtigt byggeri, som DGNB systemet bygger på, skal sikre den gode forretning i NCC’s bæredygtighed:

- Vi arbejder med bæredygtighed i NCC, fordi vi ser det som en god forretning – både for os, vores kunder og for samfundet. Og med DGNB som platform arbejder vi med en helhedstankegang, hvor bæredygtighed fra start integreres i alle løsninger og processer – netop ved at integrere det fra start bliver bæredygtighed ikke et fordyrende appendiks men en god forretning. Derudover gør den tilgang det også muligt at imødekomme alle slags behov, vores kunder måtte have angående bæredygtighed, siger Vibeke Grupe Larsen.

Danish Green Building Council underviser i det kompetencegivende DGNB-kursus, som NCC’s medarbejdere er i gang med. Kurset strækker sig over fire dage og sluttes af med en eksamen, som gør deltagerne til DGNB-konsulenter, der kan arbejde med at integrere bæredygtighed i byggeriet, såvel i projekteringen, som i udførelse, idriftsættelse og drift og vedligehold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121