23948sdkhjf

Lindpro udvider i Aarhus

Teknik og servicevirksomheden Lindpro fortsætter ekspansionen og åbner endnu en VVS-afdeling i Aarhus. Forventningen er, at afdelingen vil vokse med én tekniker om måneden det kommende år.
Åbningen af VVS-afdelingen i Aarhus er et led i Lindpros langsigtede strategiske plan om at styrke firmaets landsdækkende VVS-mandskab for at kunne imødekomme stigende efterspørgsel på totalløsninger inden for blandt andet energioptimering på både el- og VVS-området.

Afdelingsleder i Aarhus, Lars Overballe, har tidligere drevet en VVS-afdeling og glæder sig til at få dette kompetenceområde med i den samlede forretning.

Ny leder: Strategisk godt tidspunkt
Lindpro har ansat Michael Clemens som leder af den nye VVS-afdeling og forventer, at afdelingen lige så stille vil vokse med én tekniker om måneden hen over det kommende år. Michael Clemens har stor erfaring inden for energioptimering, ESCO samt sprinkler og kommer senest fra en stilling som service- og projektleder hos L&H Rørbyg.

- Der er så småt ved at komme gang i markedet igen her i Aarhus-området, så det er et strategisk godt tidspunkt at udvide vores Aarhus-afdeling på, således at vi er klar til at kunne byde ind med hele teknikkens pallette til både nye og eksisterende kunder. Det er en spændende udvikling, som jeg glæder mig til at være en del af, siger Michael Clemens.

Én serviceleverandør til det hele
Den nye afdeling har en lang række tekniske kompetencer til rådighed og kan tilbyde totalløsninger samt hurtig afhjælpning af akutte tekniske opgaver af enhver art. Et tæt samarbejde med Lindpros øvrige VVS-afdelinger i Vejle og på Sjælland sikrer landsdækkende kunder ensartet service og hurtig udrykning.

- Lindpros kernekompetence er stadig el-installation og man vil således ikke komme til at se Lindpro byde på de store selvstændige VVS-entrepriser. Men med el og VVS samlet under ét tag, kan vi tilbyde et højt serviceniveau med fremtidssikrede totalløsninger, der lever op til kundernes stigende krav og behov for energioptimering på tekniske anlæg, afslutter Michael Clemens.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084