Fjernelse af giftdepot koster kommune dyrt
Region Midtjylland bruger årligt 30-40 mio. kroner på at håndtere jordforureninger. En afgravning af den kraftigste forurening på Høfde 42 vurderes at koste 250 mio. kroner, og det skal staten finansiere, mener man hos regionen.
Depotet ved Høfde 42 er blandt landets største jordforureninger. Størstedelen af forureningen stammer fra kemikalievirksomheden Cheminova, der udledte giftige spildevand i 1950’erne og 60’erne, men også staten brugte området til deponi. I dag vurderes et område på 2 hektar at være forurenet med mere end 100 tons giftige kemikalier, primært sprøjtemidlet parathion (bladan).
Onsdag i næste uge skal Regionsrådet taget stilling til forureningen, der er blandt Danmarks største og giftigste, og her lyder anbefalingen fra det rådgivende udvalg altså at vente til 2019 på de overordnede forhandlinger om den slags forureninger mellem staten og Danske Regioner.
Syv-otte års budget
- Den rigtige løsning er at fjerne forureningen og blive færdig med den. Men 250 mio. kroner svarer til, hvad vi totalt bruger på jordforurening i syv-otte år”, siger Poul Erik Christensen, der er formand for regionens rådgivende udvalg for regional udvikling.
- Dem kan vi ikke bare sende til Høfde 42, for de skal bruges på de mange forureninger, der åbenlyst er til fare for borgerne eller grundvandet – eksempelvis fra renserier eller lossepladser. Det er den rækkefølge, vi har valgt, siger han med henvisning til, at forureningen på Høfde 42 foreløbig er indkapslet af en 600 meter lang jernvæg og altså ikke vurderes at udgøre et akut problem.
Udnytte tiden
- Derudover var Høfde 42 altså statens eget giftdepot, så det er og bliver en statslig opgave at rense området igen, siger Poul Erik Christensen.
Han tilføjer, at tiden frem mod 2019 kan bruges fornuftigt til at samarbejde med virksomheder og forskere og derigennem blive endnu klogere på, hvordan man bedst muligt uskadeliggør forureningen, så der samtidig tages hensyn til mennesker, miljø og økonomi.
Fire forslag
Forud for regionsrådsmødet ligger der fire forslag til politikerne, hvoraf det billigste er at lade forureningen ligge, som den gør i dag, og overvåge den. Det koster omkring en mio. kroner om året.
Det er også en mulighed at uskadeliggøre giftstofferne under jorden med metoden basisk hydrolyse, som regionen har eksperimenteret med i de forløbne tre år, eller at foretage en termisk oprensning ved hjælp af dampe. Det vurderes at ville koste i omegnen af 100 mio. kroner, mens den fjerde mulighed, afgravning og bortskaffelse, altså står til 250 mio. kroner.
