23948sdkhjf

Nyt museum tager form

Væggene til Skagens Museums nybygning bliver i denne uge og ugerne frem rejst en efter en.
Direktøren for Skagens Museum, Lisette Vind Ebbesen, kan godt forstå, at projektet med en tilbygning til museet vækker stor interesse fra skagboer, feriegæster og turister.

- I lang tid har der været et stort hul i jorden, der på et tidspunkt var så fyldt med vand, at det gav anledning til mange sjove overvejelser. Blandt andet ville folk gerne vide, om vi var ved at anlægge en ”Put & Take” sø, siger Lisette Vind Ebbesen.

I det hele taget mener hun, at folk er positive og nysgerrige omkring byggeriet, hvilket giver en god stemning omkring processen.

Hun har været med i byggeplanerne lige fra projekteringen, som begyndte i 2008.

- Det har været et fantastisk spændende projekt at være med til hele vejen frem til nu, hvor man endelig kan se, at der skyder et byggeri op af hullet i jorden. Det, der i så lang tid kun har været streger på et stykke et papir, planer, tegninger og visuel grafik på computeren, bliver nu til noget virkeligt. Museets vægge bliver rejst en efter en lige nu, og det går fascinerende stærkt, siger hun.

Ifølge hovedentreprenøren A/S Trigon skrider byggeriet nu planmæssigt frem. Trigon overtog 1. august, med nogle måneders forsinkelse, byggepladsen ved Skagens Museum fra entreprenørfirmaet Arkil A/S, der har forberedt byggegruben.

Trigon er begyndt at montere betonelementerne til kælderens vægge, og der bliver arbejdet på højtryk fra klokken 6 om morgenen til klokken 17 om eftermiddagen for at indhente noget af den tabte tid i forhold til projektet.

- De gener, der må påregnes ved montagen, bliver lastbiler med betonelementer, der dagen igennem kører til og fra byggepladsen, samt støj fra kranen, der hejser betonelementerne på plads, fortæller formanden på byggepladsen, Kurt Snedker Mellergaard.

Ifølge ham er væggene til kælder rejst torsdag 14. august, hvor man vil begynde at lægge låg (overdækning, red.) på kælder. En uge senere begynder elementmontagen til stueplanens vægge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094