23948sdkhjf

Hoffmann hæfter for fejlberegninger

Entreprenørfirmaet Hoffmann hæfter for de fejlberegninger limtræleverandøren Lilleheden Advance udførte for Ballerup Kommune i forbindelse med opførelsen af Siemens Arena, der i sidste ende medførte et kollaps i tagkonstruktionen.
Voldgiftretten har nu besluttet at frikende byggeriets rådgivende ingeniørfirma Jørgen Wessberg A/S, men har i stedet besluttet at lade entreprenørfirmaet Hoffmann hæfte for Siemens Arena's kollaps i 2003, skriver Ingeniøren i dag.

Det var limtræleverandøren Lilleheden Advance, der havde udført fejlagtige brudstykke-beregninger, hvilket førte til, at to 75 meter lange tagspær væltede ned i Arenaen. Lilleheden Advance hæfter således ikke selv for de materielle skader, men Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed har besluttet at placere ansvaret hos Hoffmann.

Ballerup kommune forventer, at der inden længe - kommunen, Lilleheden Advance, Hoffmann og de involverede forsikringsselskaber imellem – findes en størrelse på erstatningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082