23948sdkhjf

Hver fjerde planlægger renoveringer af badet

Godt hver fjerde dansker overvejer en badeværelsesrenovering de kommende år. Men drømmene om det nye badeværelse er forskellige. Særligt alder spilder ind, viser en ny undersøgelse.
Dårlig lugt, fedtede fingre og trist terrazzo er på vej ud med badevandet. Ifølge en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for vvs-producenten Geberit, ønsker mere end hver tredje nemlig berøringsfri funktioner og automatisk lugtudsugning i det nye drømmebadeværelse. Knap hver anden vil gerne have flot design.

- Den internationale velværelsestrend er kommet til Danmark, og undersøgelsen bekræfter vores oplevelse af, at de danske forbrugere nu for alvor er ved at komme med på bølgen. Den viden vil vi selvfølgelig gerne dele med vvs-installatørerne, så de er endnu bedre rustet til at servicere deres kunder, udtaler Geberits danske landechef, Bent Knudsen, om undersøgelsens resultater.

Kvinderne indretter og mændene planlægger
Ifølge undersøgelsen holder de danske forbrugere fast i de klassiske kønsroller, når badeværelset skal renoveres. Hver tredje mand planlægger selve renoveringen, mens det kun er hver femte kvinde, der tumler med de tanker.

Til gengæld drømmer hver anden kvinde om flot design på badeværelset, mens det blandt mændene kun er godt hver tredje, der tænker i de baner. Tilsvarende foretrækker hver anden kvinde et væghængt toilet, hvor knap halvdelen af mændene foretrækker et traditionelt gulvstående toilet.

Alderen bestemmer indholdet
Der ikke helt enighed om, hvilken teknologi der hører til på det moderne badeværelse. Mere end hver anden af de unge mellem 18 og 34 år er for eksempel interesseret i musikinstallationer, mens de ældre årgange viser større interesse for douchetoiletter. Faktisk drømmer mere end hver fjerde dansker på 55 år eller derover om et douchetoilet.

Design er en vigtig del af de danske badeværelsesdrømme, men særligt i aldersgruppen 35-54 år bliver der udvist begejstring for tanken om flotte toiletmøbler samt berøringsfri funktioner i armatur eller betjeningsplader.

Det er også blandt de 35-54 årige, flest har planer om at opgradere badeværelset. Godt hver tredje i aldersgruppen planlægger en renovering.

Men hvad badeværelset
Selvom mange danskere drømmer om toiletteknologi og delikat design, er de endnu ikke helt indstillet på at investere i badeværelsesdrømmen.

Armbevægelserne er små, og blandt renoveringsplanlæggerne forventer hver fjerde at spendere mellem 20.000 og 40.000 kroner på projektet. Kun hver tiende forventer at bruge mere end 100.000 kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073