23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Altuglas International Denmark A/S
Frédéric Vartician er fratrådt som bestyrelsesmedlem, hvorefter Philippe Jean Yves Thepot er tiltrådt (kilde: BIQ.dk)

Altuglas International leverer alle typer glas til blandt andet byggeindustrien, bilindustrien, møbelindustrien, elektronikindustrien og energisektoren.

Bascon
Ulla Kjærvang er tiltrådt som ny direktør for Bascon i Aarhus (kilde: Børsen).

Bascon yder bygherrerådgivning, ingeniørrådgivning, arkitektrådgivning samt by- og landskabsdesign.

Dansk Industri
Dansk Industri har udnævnt Troels Ranis og Peter Thagesen til underdirektører, mens Morten Granzau Nielsen er udnævnt til erhvervsøkonomisk chef (kilde: Børsen).

Dansk-Tysk Handelskammer
Claus Ruhe Madsen, bestyrelsesformand for Industrie- und Handelskammer zu Rostock, og Sven Torben Hanisch, direktør i Creditreform Flensburg Hanisch KG, er på den nyligt afholdte generalforsamling valgt ind i Dansk-Tysk Handelskammers bestyrelse (kilde: Børsen).

Eksportforeningen
Henrik Uhd Christensen, CEO i Viking Life-Saving Equipment A/S, er valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. Han overtager posten efter Martin Rambusch fra Windar Photonics A/S.
Eksportforeningen repræsenterer mere end 550 små, mellemstore og store danske eksportvirksomheder.

Fjelsø Alu Facader A/S
Projektleder Per Madsen har overtaget direktørposten efter Bjarne Glargaard. Samtidig er Glenn Andersen ny salgsdirektør.

Læs også: Esbjerg-firma udnævner ny administrerende direktør

Grontmij
Karina Jensen er ansat som projektleder i Water i Grontmij (kilde: Børsen)

MJ Elektro
Roskilde-virksomheden er pr. 1. juli blevet en del af El-Con. De tidligere ejere – Palle Jensen og Anders Jensen – fortsætter som afdelingsledere for de cirka 100 medarbejdere.

Læs også: El-Con overtager MJ Elektro

Nordisk Energirenovering ApS
Tommy Rasmussen fratræder som direktør, og herefter tegnes ledelsen alene af Jeppe Lyngdal og René Groth.

Læs også: Ledelsen indsnævres hos energi-entreprenør

Rambøll Danmark
Jeanet Hornemann Johansen, 50 år, er tiltrådt som kvalitetschef og leder for virksomhedens afdeling for kvalitetsledelse (kilde: Børsen).

Rezidor Hotel Group
Svenske Caline Heiroth er ansat som ny area director technical services og får dermed ansvaret for renoverings- og ombygningsprojekterne på de 58 Radisson- og Park Inn by Radisson-hoteller i Norden. Hun bliver samtidig en del af Rezidors nordiske lederteam og vil have base i Stockholm (kilde: Børsen).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109