23948sdkhjf

Skolegård bliver til ny skov på Amager

Asfalten brydes op og store træer plantes, når Amager Fælled Skole får landets første skovskolegård. Også lokalbefolkningen får gavn af det nye rekreative område.
Farvel til stenbroens asfalt og grå beton. Goddag til fuglefløjt og grøn skovbund. Det er situationen for Amager Fælled Skole, der er en ganske almindelig folkeskole med 550 elever. Fra næste forår kan eleverne se frem til at holde frikvarter i en nyanlagt miniskov med op mod hundrede træer.

Det er Københavns Kommune som har iværksat det ambitiøse projekt med støtte fra Nordea-fonden og Lokale- og Anlægsfonden. I alt bliver der investeret 13,3 millioner kroner på at realisere det nye byrum, som mange kan få glæde af fremover.

For ikke kun elever og lærere får glæde af det nye grønne område. Også lokalbefolkningen kan se frem til et nyt åndehul, idet den nye skovskolegård smelter sammen med byrummet og bliver til et åbent rekreativt område uden for skolens åbningstid.

Skovfornemmelse helt fra start
Skovområderne etableres i form af ni ”øer”, som hver er afgrænset af en lav betonvold. Inde på øerne etableres bevoksninger af forskellige træarter, som for eksempel bliver birk, sukkerløn og bævreasp. Eleverne vil kunne færdes på øerne, hvor der vil være lysninger, legemuligheder og terrænforskelle. Og for at få en skovfornemmelse fra start, vil kommunen plante træer, der er så store, at man må benytte en kran.

Læs også: Amagerskole bliver til en hel bydels aktivitetsområde

Arkitekt Lene Nielsen står for at planlægge projektet i Københavns Kommune:

- Vi har ikke tidligere anlagt en grøn skolegård, og på den måde er den et eksperiment, der kræver stor motivation hos brugerne. Og det har vi mødt hos lærere, elever og forældre, siger Lene Nielsen.

Hun peger på, at et grønt miljø kan blive slidt af mange børn, og derfor er det vigtigt, at børnene er motiverede til at passe på omgivelserne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14