23948sdkhjf

Samarbejde med én entreprenør fremrykker motorvejsåbning

11 kilometer motorvej ved Silkeborg åbner et år tidligere end ventet. Godt samarbejde og én entreprenør på hele strækningen fremhæves som årsager til det hurtige arbejde.
Det er godt nyt til alle trafikanter, der kører mellem Aarhus og Silkeborg eller til og fra Herning, da de får glæde af 11 km motorvej mellem Hårup og Låsby allerede sidst på året - godt et år før tid.

- Motorvejen ved Silkeborg er bare et ud af en række store infrastrukturprojekter, der er åbnet før tid og ser ud til at blive væsentligt billigere, end det beløb vi har afsat til projektet, siger transportminister Magnus Heunicke.

Mellem Aarhus og Silkeborg vil pendlere fremover spare mindst ti minutter i myldretiden – hver vej.

Smart udbud, positivt samarbejde....
Vejdirektoratet har formået at skære omkring et år af tidsplanen på baggrund af især tre ting.

Hele strækningen mellem Hårup og Låsby er bygget af samme entreprenør - nemlig M.J. Eriksson, selvom den var udbudt i to entrepriser i et paralleludbud.

- Det gør al logistikken og koordineringen omkring byggeriet meget nemmere. Det er der en tidsgevinst i, så set fra vores stol fik vi den ønskede effekt af, at M.J. Eriksson altså havde kapacitet til begge entrepriser, fortæller projektchef Carsten Sandgaard fra Vejdirektoratet.

Den anden grund til den markante tidsbesparelse er en rigtig god planlægning af projektet og et godt samarbejde mellem Vejdirektoratet og M.J. Eriksson.

... og godt vejr bag tidsbesparelse
Men Carsten Sandgaard hæfter sig også ved en tredje og afgørende årsag.

En mild vinter tillod M.J. Eriksson at arbejde i en længere periode sidste vinter. Faktisk kunne meget af jordarbejdet klares vinteren over, så der på visse strækninger allerede kunne lægges asfalt, da varmen kom i april.

- Vejret hjalp os rigtigt meget. Da vejarbejdssæsonen begyndte for alvor i foråret, var vi rigtig godt med, siger Carsten Sandgaard.

Den samlede projektbevilling for hele motorvejsprojektet er på 5.671,4 millioner kroner. Heraf er der i budgettet afsat 1.184,5 millioner kroner til strækningen mellem Hårup og Låsby. Strækningen mellem Hårup og Låsby udgør 11 kilometer ud af hele motorvejsprojektets omkring 30 kilometer.

Vejdirektoratet har ikke fastsat den præcise dato for åbningsarrangementet endnu, men vil informere om dette på et senere tidspunkt først på efteråret. Resten af motorvejen åbner i 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141