23948sdkhjf

Pihl overhaler Skanska og NCC

Byggekoncernen Pihl & Søn A/S har overhalet både Skanska og NCC i omsætning og ånder nu MT Højgaard – landets største byggekoncern – i nakken.
Den familieejede byggekoncern Pihl & Søn A/S har sat ny vækstrekord og har dermed slået sit navn fast med syvtommersøm – som ét af landets største og mest fremgangsrige entreprenørselskaber. Det skriver dagbladet Børsen.

Koncernens omsætning voksede fra 4 mia. kr. i 2005 til 5,8 mia. kr. i 2006, og resultatet steg i samme periode fra 86 mio. kr. til 110 mio. kr.

Antallet af medarbejdere i Pihl er steget fra ca. 2300 til 2800, og alene i hovedkontoret i Lyngby er der i dag 250 ansatte.

Pihl & Søn henter ca. halvdelen af sin omsætning i udlandet - 53% i 2006 - og det ventes at blive endnu højere i 2007.

Pihl & Søn står bag projekter som det nye skuespilhus; det nye hovedsæde for Aller-koncernen samt elefanthuset i København ZOO.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125