23948sdkhjf

Danske artikekter vinder Nordens højeste bygning

Det London baserede arkitektkontor Skidmore, Owings og Merrill, SOM, har sammen med Entasis Arkitekter samt Cowi Danmark og Cowi Sverige, fået tildelt skyskraber-projektet Polstjernen i Göteborg.
Efter en international konkurrence er holdets design af et 230 meter højt tårn, Polarstjernen, og masterplan for det omkringliggende område Karlavagnsplatsen, blevet udvalgt blandt de fem internationale teams, som var prækvalificeret.

Arkitektkonkurrencen var arrangeret af den store svenske entreprenør SERNEKE, Göteborg Kommune og Älvstranden Utveckling AB, og den giver altså byen sin første rigtige skyskraber.

Initiativet markerer et skift fra den traditionelle byudvikling i landet. Ved at trække på deres erfaringer som arkitekterne bag seks af verdens femten højeste bygninger, er SOM´s design yderst effektivt, både i form af arealdisponering og energiforbrug, mens de samtidig skaber lejligheder med udsigt over byen og havnefronten. Skyskraberens design hænger tæt sammen med en bæredygtig vision for hele området, og derigennem en styrkelse af Göteborg som helhed.

Del af kvarter på 143.000 m²
Polarstjernen vil byde på flere muligheder for lokalsamfundet og indeholde en lounge for beboerne, en offentlig restaurant, et fitnesscenter og en tagterrasse. Tårnet skal huse forskellige typer af lejligheder, som alle har egen balkon. Toppen af bygningen er udstyret med Göteborgs højest beliggende udkigspunkt.

SOM har leveret et yderst effektivt design, både hvad angår etageareal og energiforbrug, samtidig med at lejlighedernes udsigt fokuserer på byen og havnefronten. Tårnets design komplementeres af en bæredygtig vision for hele området, der styrker Göteborg som helhed – især det tidligere industriområde Lindholmen nord for Götaälven.

Med baggrund i denne markante vision sigter helhedsplanen efter at skabe et levende kvarter på 143.000 m² med blandet anvendelse. Kvarteret skal være en pulserende destination med et udvalg af boliger, kontor, handel og service, og forhåbentlig gøre Lindholmen til det foretrukne sted på den nordlige side af floden.

For at markere byens 400 års fødselsdag foreslås det at etablere en ny landskabsring, der forbinder vigtige steder i byen, og at skabe en ny park ved at forlægge Lindholmsallén.

Efter planen skal skyskraberen stå færdig senest i 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156