Indu-lak a/s skifter ejer
Familien Christensen, der har været ejere af virksomheden indu-lak a/s siden 1977, har valgt at sælge virksomheden til Peter Lynge Jensen.
Virksomheden, der blev grundlagt i 1889 som almindelig malerforretning, blev i 1977 opkøbt af familien Christensen. Ved opkøbet i 1977 havde virksomheden allerede i 10 år beskæftiget sig med pulverlakering, og i løbet af firserne og halvfemserne udmærkede fabrikken sig ved certificeret pulverlakering af god kvalitet.
Peter Lynge Jensen, der nu skal videreføre de fine traditioner inden for pulverlakering, vil drive virksomheden videre i familien Christensens ånd og sikre, at der i fremtiden leveres pulverlakering i den bedste kvalitet og med den bedste lakeringsservice i Norden.
Kaj Christensen, der hidtil har fungeret som direktør for Afd. 1 Aluprofiler, fortsætter som hidtil, hvor Frank Christensen, direktør for Afd. 2 Alu & Jern – vil fortsætte i en overgangsfase og herefter blot indgå i virksomhedens bestyrelse.
Overtagelsen sker i samarbejde med en industriel finansiel partner, der sikrer et stærkt økonomisk fundament under virksomheden.
Kilde: indu-lak a/s - www.indu-lak.dk