23948sdkhjf

Læsø Kur & Helse med kirketårn og klitlandskab

Kun kirketårnet står tilbage, når Vesterø Havnekirke ombygges til Læsø Kur & Helse. Den netop afsluttede totalentreprisekonkurrence blev vundet af arkitektfirmaet Friis og Moltke A/S, entreprenørfirmaet Trigon og ingeniørfirmaet COWI A/S. Deres projekt viser, at det er muligt at bevare kernesymbolet i kirkens arkitektur - og alligevel fuldstændig gentænke bygningens form og anvendelse.
Vindertemaet er gået ubundet til opgaven med at gentænke kirkens arkitektur. Mens tårnet også i fremtiden vil stå som et vartegn ved indsejlingen til Læsø, vil resten af kirkebygningen være erstattet med en ny underkrop, der bugter sig som et stiliseret klitlandskab. De nye fysiske rammer er derved med til at placere Læsø Kur & Helse i pagt både med historien og naturen.

Det er Læsøs naturlige saltforekomster, der danner rammen om etableringen af det nye behandlings- og kur center. Når det står færdigt, vil Læsø Kur & Helse være en af de førende udbydere af salt- og thalassoterapi i Skandinavien.

Samtidig skal Læsø Kur & Helse stå som et unikt bud på, hvordan en kirkebygning kan anvendes til nye formål.


Direktør Hans Peter Svendler, Realdania, siger:

- Friis og Moltkes konkurrenceforslag er utroligt vellykket i balancen mellem respekten for Vesterø Havnekirke - som symbol - og den helt nye fremadrettede funktion som kur og helsecenter. Kirketårnet fra Havnekirken, der er en traditionel kirke fra 1950'erne, overlever som vartegn og pejlemærke i byen, men vil indgå i en helt anden funktionel og arkitektonisk sammenhæng. Jeg ser frem til at se det færdige resultat.

Borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, Læsø Kommune, udtaler:

- Vinderprojektet indfrier fuldt ud de forventninger jeg har haft. Den spændende bygning med saltbadene og de andre kurfaciliteter vil blive et stort aktiv for Læsøs erhvervsudvikling. Kirken har ikke begrænset, men løftet den nye bygning - den har fået karakter, historie og rødder. Det er lykkedes Friis & Moltke at placere bygningen i nutiden med udsigt til både fortiden og fremtiden.

Vinderprojektet præsenteres på Læsø d. 12. april kl. 13.15 ved en reception i Vesterø Boldklub's lokaler i Vesterø.

Kilde: Realdania - www.realdania.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111