23948sdkhjf

Endelig ny mole i Løkken

Søndag tog gravkoen det første spadestik til den længe ventede renovering af Løkken Læmole.
Hjørrings borgmester Arne Boelt (S) tog søndag det første spadestik med gravkoen til den store renovering af Løkken Læmole og kunne heller ikke dy sig for at tage endnu en god skovlfuld sand fra stranden, hvor Løkken Læmole skal genopstå som moleleje og igen skabe læ for indsejlende fiskere.

Det nye moleleje får en helt ny sydkaj, lystfiskerplads på spidsen af molen og en lang promenade, der strækker sig fra molen og ind over stranden.

Desuden bliver det muligt at bade fra molen - det har hidtil været forbudt.

Renovering af hele Løkken Nordstrand
I 2011 overtog Hjørring Kommune Løkken Læmole fra staten sammen med 12 millioner, der var beregnet til en gennemgribende renovering af molen.

Renoveringen af læmolen lod dog vente på sig - blandt andet fordi Løkken Moleleje kom til at indgå i en helhedsplan for renoveringer af fiskernes bygninger og strandgæsternes faciliteter. Renovering af læmolen bliver første etape i helhedsplanen.

Løkken Moleleje kommer til at koste 17,3 millioner kroner og forventes at være helt færdig i efteråret 2015.

Løkkens fiskere vil stadig kunne trække deres både op ved nordsiden af molen.

Henover sommeren vil gæster på Løkken Nordstrand kunne følge med i renoveringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094