23948sdkhjf

Danske byggeløsninger i canadisk offensiv

Et officielt erhvervsfremstød med deltagelse af kronprinseparret skal sikre danske virksomheder nye forretningsmuligheder i en boomende canadisk byggesektor.
Den 17. til 19. september drager Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary til Canada som led i et officielt erhvervsfremstød. Byggeri er et af de centrale fokusområder for besøget.

Generalkonsulatet i Toronto og DI står som led i besøget bag et omfattende program, der er omfattende og fyldt med muligheder for danske byggemateriale virksomheder, arkitekter og andre med produkter og løsninger til byggebranchen.

- Der er arrangeret events med førende bygherrer, arkitekter, entreprenører, byggemarkeder, indretningsarkitekter samt selvfølgelig en masse pressemuligheder. Der vil blive mulighed for at komme i kontakt med og præsentere produkter og løsninger for såvel indkøbere, supply chain-ansvarlige, som projektledere, property managers, byplanlæggere og politiske beslutningstagere, fortæller Charlotte Brinch Kissmeyer fra Generalkonsulatet i Toronto.

Blandt andet planlægges et seminar omkring grønt byggeri med en ledende canadisk udvikler, og der vil blive åbnet en stor arkitekturudstilling og showcase omkring dansk møbeldesign og indretning.

Hvorfor Canada?
Den canadiske byggesektor kan fremvise en gennemsnitlig årlig vækstrate på 8 procent siden 2009. Den samlede investeringssum i infrastruktur og byggeri oversteg i 2013 425 milliarder canadiske dollar, og det forventes, at den positive udvikling som minimum vil forsætte de næste fem år. Ifølge Charlotte Brinch Kissmeyer er danske produkter, værdier og metoder i høj kurs i Canada, og det gør den canadiske byggesektor til et attraktivt marked for danske byggevirksomheder.

Den kommende frihandelsaftale mellem EU og Canada forventes ydermere at få en signifikant og positiv indflydelse på dansk eksport generelt – også for byggeindustrien, som vil få lettere adgang til det canadiske marked.

Canadisk byggeri og bygninger bliver mere og mere grønne i takt med, at lovgivning og bestemmelser har skærpet fokus på bæredygtigt byggeri. Antallet af LEED-certificerede bygning stiger, og sideløbende opleves stigende efterspørgsel på renovering og fornyelse. Det primære miljøfokus er koncentreret omkring luftkvalitet, CO2-udledning, vandkvalitet, urban udvikling og affaldssortering.

Alle disse tendenser medfører en række muligheder for danske virksomheder:
• Høj efterspørgsel på energieffektive løsninger – både til byggeprocessen og de færdige bygninger
• Høj efterspørgsel på løsninger der kan nedbringe risici og forbedre projektplanlægningen
• Høj efterspørgsel på byggematerialer, udstyr og maskineri
• Høj efterspørgsel på kvalificeret viden og knowhow

Delegationen er arrangeret af Generalkonsulatet, Ambassaden, DI og L&F. Læs mere om erhvervsfremstødet i Canada på DI.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126