23948sdkhjf

Farlige bunkers snart fortid i Nordvestjylland

Arbejdet med at fjerne i alt 120 farlige bunkers langs den jyske vestkyst lakker mod enden. I Thisted Kommune er der fjernet 17 bunkere med blotlagte og skarpe jernpigge.
Indsatsen for at fjerne bunkers startede juli i fjor som et fælles projekt mellem vestkystkommunerne Thisted, Lemvig, Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Varde samt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, og efter en vinterpause er projektet nu ved at være så langt, at Vestkysten er klar til at tage imod sommerens turister.

- Jeg er utrolig glad for, at vi før badesæsonen for alvor går i gang har fået ryddet de 17 farligste bunkers i Thisted Kommune væk. Det er vigtigt, at vores turister og badegæster kan føle sig trygge, når de bader langs vores kyster og færdes i vores smukke natur. Derfor er vi også rigtig glade for aftalen med Kystdirektoratet om, at vi fremover blot skal kontakte dem, hvis der dukker flere farlige armeringsjern fra bunkere op langs vores kyster, siger Thisted-borgmester Lene Kjelgaard Jensen.

Farlige jernpigge vil også fremover blive fjernet
Kystdirektoratet har indgået en aftale med vestkystkommunerne og Naturstyrelsen om, at kommunerne fremover skal indberette en nøjagtig placering til Kystdirektoratet, når der dukker bunkere med farlige jernpigge op langs kysten. Herefter vil Kystdirektoratet så vidt muligt sørge for, at de farlige jernpigge bliver fjernet.

- Hvis vi selv finder en bunker med synlige jernpigge eller får en melding fra kommunerne eller Naturstyrelsens folk, så kontakter vi en entreprenør, der med det rette udstyr kører ud og fjerner det strittende og farlige armeringsjern, fortæller kommunikationschef Ole Navntoft fra Kystdirektoratet.

Der er registret cirka 600 bunkers fra anden verdenskrig på strandene ved den jyske vestkyst, og det har kostet omkring 12 millioner kroner at fjerne de 120 farligste af slagsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094