23948sdkhjf

Nyt centrum i Bording har fundet sin vinder

Gottlieb Paludan Architects vinder konkurrencen ”Nyt centrum i Bording”. Vinderforslaget er udarbejdet i samarbejde med landskabsarkitektfirmaet BogL Bang & Linnet og Rådgivende Ingeniører Moe.
I december 2013 udskrev Ikast-Brande Kommune, Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en arkitektkonkurrence, som skulle sætte nye standarder for, hvordan stationsbyer som Bording kan gentænkes med fokus på det gode familie- og fritidsliv.

Fem teams deltog i konkurrencen, og Gottlieb Paludan Architects - i samarbejde med BogL Bang & Linnet og Moe - er nu udpeget som vinder. Dommerkomiteen vurderede, at teamets hovedkoncept og de konkrete forslag til udformningen af de udvalgte steder i byen er realistiske og vil danne et godt grundlag for det videre arbejde.

Læs mere: Fem teams konkurrerer om nyt centrum i Bording

- Forslaget fra Gottlieb Paludan Architects er valgt på grund af dets både funktionelle og meget poetiske bud på løsningen af de byudviklingstemaer i Bording, som fremgik af konkurrenceoplægget. Vi vurderer, at vinderforslaget har en originalitet og en sammenhængskraft, der giver tro på, at Bording går en frugtbar tid i møde, udtaler dommerkomitéen om vinderforslaget.

God indlevelse i Bording afgørende
Det videre arbejde med forslaget skal ske i tæt samarbejde mellem Gottlieb Paludan Architects, partnerskabet bag konkurrencen og borgerne i Bording.

- Vi står nu med et super godt vinderprojekt, der passer godt til Bording, og som samtidig kan være til inspiration for andre stationsbyer. Det kan tjene som et mønstereksempel på, hvordan de mindre stationsbyer kan finde en ny identitet i deres eksisterende ressourcer. Det har været helt afgørende, at byens borgere har engageret sig og er kommet med ideer undervejs til, hvordan Bordings særlige kvaliteter som en pendlerby med et stærkt foreningsliv kan danne grundlag for at forandre byen fra en god handelsby til en god boligby, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

Næste skridt i Nyt Centrum i Bording er et udviklingssymposium med 30 udvalgte deltagere. Det vindende team, eksterne eksperter, lokale borgere og politikere samt repræsentanter for Realdania og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.skal se på mulighederne i vinderprojektet og diskutere udfordringer og nye løsninger til stationsbyerne generelt. Resultatet af Symposiet præsenteres på en åben konference: Learning From Bording, som afholdes i Bording den 27. august 2014. På konferencen deltager blandt mange andre minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141