23948sdkhjf

NCC indgår kontrakt på skole-projekt til 160 millioner

Festlig i dag når kontrakten på den ny Aabybro Skole underskrives. Projektet gennemføres som OPS mellem NCC, Ejendomsvirke og Jammerbugt Kommune.
Med kagemand til alle og taler i skolegården bliver der fredag sat underskrifter på kontrakten på den nye Aabybro Skole. Opførelsen af Jammerbugt Kommunes hidtil største folkeskole vil foregå i et tæt parløb mellem Jammerbugt Kommune, totalentreprenøren NCC og Ejendomsvirke, og det vil være første gang, at parterne kaster sig ud i samarbejdsmodellen, OPS, offentlig-privat samarbejde.

- Vi er meget glade for denne spændende opgave og glæder os til det samarbejde, vi skal have med kommunen som bygherre og Ejendomsvirke over de næste 25 år. Vores udgangspunkt for samarbejdet er tillid, og det borger for et godt resultat, siger direktør Henrik Krogh Holm, NCC Construction.

Læs mere: NCC står til at vinde OPS-projekt

Borgmester Mogens Gade ser frem til at få opført og senere vedligeholdt en skole, der vil blive et vartegn for kommunen og en skole, der kan indfri kravene i den nye folkeskolereform.

- Det er et stort øjeblik – at sætte sin underskrift på kontrakten på den nye skole i Aabybro – kontrakten er udtryk for forventning om et mangeårigt godt samarbejde og fælles vilje og mål mellem Jammerbugt Kommune og NCC Construction og Ejendomsvirke, siger borgmesteren.

Byggeriet af skolen forventes at gå i gang i november i år og skal være afsluttet i juni 2016, så elever og lærere kan tage den nye skole i brug efter sommerferien. Aabybro Skole er det største og dyreste anlægsprojekt i kommunen nogen sinde med en samlet anlægssum på 160 millioner kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078