23948sdkhjf

Savklinge indledte skøjtehalsbyggeri

Frederikshavns gamle skøjtehal får en ordentlig overhaling. Det lokale entreprenørfirma Trigon står for renoveringen og udbygningen af den gamle hal, et projekt som koster 40 millioner kroner.
Det skriver Nordjyske.dk.

Helt tilbage i 1982 blev der konstateret råd i træværket i Frederikshavns skøjtehal, og siden er problemet kun blevet værre. Så det var ganske passende, at der i stedet for et første spadestik blev savet i hallens gamle, rådne spær, da renoveringen blev indledt.

Den store renovering og udbygning vil komme som en tidlig julegave, da den moderniserede skøjtehal skal stå klar til ishockeyklubben White Hawks første hjemmekamp den 1. december. Til den tid vil hallen have 4.000 pladser, hvoraf de 750 er siddepladser.

Entreprenør kender hallen
Halprojektet er gået til Trigon, som tidligere har arbejdet med hallens tag.

- Nu skal vi i gang med et projekt, der ikke handler om en genbrugshal, selv om en del bibeholdes. Der skal bygges til, og hallen bliver en halv meter højere, og i det hele taget bliver den mere rummelig, siger administrerende direktør i Trigon, Karl Erik Slynge, til Nordjyske.dk.

Projektet, der gennemføres med Trigon som bygmester og Frederikshavn Kommune samt en række investorer som bygherre, løber op i 40 millioner kroner. De 21 millioner bidrager kommunen med, mens de resterende millioner kommer fra investorgruppen.

Original artikel: http://nordjyske.dk/nyheder/skoejtehal-f...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094