23948sdkhjf

Danskerne skal inspireres til at energirenovere

En casebank med indtil videre 21 eksempler på renoveringsprojekter deler konkrete erfaringer og fortæller om fordele og udfordringer ved at energirenovere.
Med en ny casebank samler Energistyrelsen nu en række cases med det formål at give boligejere troværdig information om energirenoveringer, som andre danskere har fået gennemført i deres huse.

Casebanken giver eksempler på både gode og dårlige erfaringer, suppleret med fotos og fakta om de gennemførte renoveringer.

- Denne løsning giver boligejerne nogle håndgribelige eksempler på, hvordan deres bygning kan energirenoveres med afsæt i andres erfaringer. Casebanken er et rigtig godt eksempel på, hvordan information om energirenovering kan formidles, så det bliver lettere at forstå og kan tilskynde flere til at tænke energirenoveringen med, når de alligevel skal have gjort noget ved deres hus, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Casebanken tilbyder cases om alt fra hulmursisolering og renovering af vinduer til udskiftning af varmeforsyning og installationer. De indtil videre 21 cases er hentet ind fra hele landet og omfatter både store og små renoveringsprojekter med fokus på opnået besparelse såvel som de blødere fordele.

Casebanken er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med energiselskaber og kommuner, og antallet af cases vil løbende blive udvidet. Læs mere på sparenergi.dk, der er Energistyrelsens hjemmeside for forbrugere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157