23948sdkhjf

Sanistål eneforhandler af Esco

Sanistål og Kongsberg Esco enige om en aftale, der vil gøre Esco langt mere synlig på det danske marked.
Det tidligere Danfoss Esco, nu Kongsberg Esco, har hidtil været distribueret gennem forskellige kanaler i Danmark, men nu bliver aktiviteterne samlet hos Sanistål, der vil satse markant på det norske firmas produkter.

- Produkterne fra Kongsberg Esco er af meget høj kvalitet, og vi er sikre på, at vi styrker vores kunder ved at kunne tilbyde disse produkter. Aftalen betyder, at vi varetager lagerføring og salgsarbejde i Danmark, og dermed kan vi præsentere et meget bredt og lagerført program sammen med Saniståls kendte service, siger produktchef i Sanistål Boye Pedersen.

God forståelse
Hos Kongsbergs Esco er der også stor glæde over aftalen.

- Vi havde et samarbejde med Sanistål i 2006, og her erfarede vi, at Sanistål var indstillet på at satse på vores produkter. Det er ikke så tit, at virksomheder af vores størrelser laver en eneforhandlingsaftale, men Sanistål har bevist, at de kan løfte opgaven og er villige til at lægge det nødvendige benarbejde i samarbejdet. Alternativet havde været, at vi opbyggede vores eget salgskontor i Danmark, men med denne aftale får vi adgang til hele Saniståls velfungerede salgsorganisation og distribution, siger salgs- og marketingchef i Kongsberg Esco, Arnfinn Wiken.

Han understreger, at der gennem hele forhandlingsforløbet har været en stor forståelse for Kongsberg Escos behov på det danske marked.

Store forventninger
For øjeblikket har Kongsberg Esco kun en lille markedsandel på det danske VA-marked, men det skal der laves om på, mener man i Sanistål.

- Esco er markedsledende i Norge og meget store i Sverige, og produkterne har høj skandinavisk kvalitet, så vi forventer os meget af salget. Især fordi vi nu giver kunderne umiddelbar adgang til meget store dele af Escos komplette program, siger Boye Pedersen.

Kilde: Sanistål - www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.209