23948sdkhjf

ITH’s frasalg endelig gennemført

Salget af Lilleheden, Palsgaard Træ, PLUS og Høeg Hagen er endeligt gennemført. Salget er sket med regnskabsmæssig effekt pr. 31. december 2006.
Salget af ITH Industri Invests datterselskaber er nu blevet en realitet.

Som tidligere meddelt indgik ITH Industri Invest (ITH) den 7. december 2006 en aftale om at sælge datter-selskaberne Lilleheden, Palsgaard Træ, PLUS og Høeg Hagen for en samlet kontantpris på 744 mio. kr. på nettogældfri basis svarende til 525 mio. kr. egenkapitalværdi.

Transaktionen blev endelig gennemført i går med regnskabsmæssig effekt pr. 31. december 2006.

Bestyrelsen vil hurtigst muligt udlodde 280 mio. kr. svarende til 60% af nettoprovenuet på 460 mio. kr. fra salget.

Selskabet har analyseret aktionærstrukturen og vurderer, at provenuet mest hensigtsmæssigt føres tilbage til aktionærerne ved en kombination af aktietilbagekøb og udbytte. Udlodningen forudsætter, at den ekstraordinære generalforsamling godkender nedskrivning af aktiekapitalen, og at den ordinære generalforsamling træffer beslutning om udbetaling af udbytte.

ITH vil afholde ekstraordinær generalforsamling onsdag den 14. februar 2007 med henblik på at få godkendt bestyrelsens forslag om at nedskrive aktiekapitalen.

Kilde: ITH Industri Invest A/S, http://www.ith.dk

Læs mere om: ITH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078