23948sdkhjf

Vindø Teglværk A/S solgt til Pipers Teglværker A/S

Familien Rømsgaard, der ejer Vindø Teglværk A/S i Hobro og herigennem 50% af A/S Randers Tegl, Aalborg samt 50% af Carlsberg Tegl A/S, Randers har med virkning per 1. februar 2007 valgt at sælge alle aktiviteter til Pipers Teglværker A/S i Aalborg.
Familien Rømsgaard og Familien Piper har i mere end 50 år i fællesskab ejet og drevet salgsselskabet A/S Randers Tegl samt ejet Carlsberg Tegl A/S, der driver virksomhederne Carlsberg Mur A/S og Carlsberg Bjælker A/S begge i Randers.

Om baggrunden for salget forklarer direktør Jan Rømsgaard fra Vindø Teglværk A/S:
- Vi har efter længere tids overvejelse besluttet at sælge Vindø Teglværk. Ligesom i andre brancher bliver øget volumen og større produktionsenheder fremover én forudsætning for at kunne klare sig succesfuldt på markedet. De administrative krav er ligeledes forøget kraftigt i de senere år og denne trend vil fortsætte. Med salget til Pipers Teglværker A/S bliver Vindø Teglværk én del af en større gruppe af teglværker med muligheder for udvikling og eksempelvis fælles koordinering omkring produktion og produktudvikling. Med salget er vi overbevidste om, at fremtiden for Vindø Teglværk og medarbejderne er godt sikret.

Vindø Teglværk ligger udenfor Hobro ved Mariager Fjord.Jens Piper, adm. direktør hos Pipers Teglværker A/S uddyber:
- Vi har et særdeles godt kendskab til Vindø Teglværk og de tilknyttede virksomheder. Overtagelsen af Vindø Teglværk og dermed det fulde ejerskab af de fællesejede virksomheder giver mulighed for et endnu tættere samarbejde og udnyttelse af synergier mellem de tilknyttede teglværker i Pipers Teglværker. Overfor kunder, leverandører og medarbejdere giver købet og ejerskabet i midlertidig ikke anledning til væsentlige ændringer. Anne, Jakob og Jan Rømsgaard vil fortsat arbejde i virksomhederne.

Vindø Teglværk har en kapacitet på 25 mio. mursten og beskæftiger 23 medarbejdere, mens Carlsberg Tegl, der producerer teglvægge, tegloverliggere og teglbjælker sammenlagt beskæftiger 75 ansatte. Salgsselskabet A/S Randers Tegl, der repræsenterer 9 teglværker beskæftiger 39 medarbejdere, mens Piper-Gruppen har en kapacitet på 195 mio. mursten, 38 mio. tagsten og beskæftiger i alt 400 medarbejdere.

Kilde: Randers Tegl A/S, http://www.randerstegl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078