23948sdkhjf

Fra Cannes til Odense

Arrangement om udviklingen i Odense trækker fulde huse blandt byggefolk. 50 medlemmer af foreningen Byens Netværk tager blandt andet et kig på Thomas B. Thriges Gade, havnen og det nye campusområde.
I dag den 24. april er Odense vært ved et udsolgt netværksarrangement for virksomheder i byggebranchen. Ideen til arrangementet så dagens lys i Cannes i marts 2013, hvor Odense Kommune deltog i investorkonferencen MIPIM med fokus på Odenses rivende udvikling de kommende år.

På konferencen tog Byens Netværk, som beskæftiger sig med byudvikling særligt i København, kontakt til Odense Kommunes planchef Henrik Lumholdt, fordi de gerne ville hente inspiration i Odense.

- Den store interesse for arrangementet viser, at Odense har noget at vise frem – både i byen, som vi kender den i dag, og i den by, vi er i gang med at skabe. Odenses visionære by- og trafikplanlægning, arkitekturpræmierede byggerier og den vækstdagsorden, byrådet har sat for fremtiden, giver genlyd langt uden for byens grænser, siger Henrik Lumholdt, afdelingschef i Plan og Byg i Odense Kommune og supplerer - projekterne i Odense er ikke fugle på taget men konkrete finansierede og igangsatte projekter, som helt sikkert vil have afsmittende interesse for nye investorer og parter inden for byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09