23948sdkhjf

Træmand i spidsen for Optimera i Vinderup og Tim

Ole Koch Thomsen er ny forretningschef i Optimeras forretninger i Vinderup og Tim. Og det er en yderst kyndig fagmand, der skal lede byggecenterkædens to forretninger.
Den nye forretningschef i Optimeras forretninger i Vinderup og Tim, Ole Koch Thomsen, startede som lærling i Lind Herning Trælasthandel i 1989 og er blevet i tømmerhandelsbranchen siden.

Med sig i bagagen til Optimera har den 44-årige Ole Koch Thomsen således 20 års erfaring fra Roslev Trælasthandel - de sidste syv år som del af den øverste ledelse med ansvar for HR og forretningsudvikling og senest som direktør for Roslevs afdelinger i Herning og Ikast.

- Jeg har haft 20 rigtig gode år i Roslev regi og haft det privilegie at komme rundt i hele organisationen. Men tiden var inde til at prøve noget andet, og da muligheden åbnede sig hos Optimera, var jeg ikke i tvivl. Optimera står for nytænkning, som er noget vi mangler i vores branche, siger Ole Koch Thomsen og peger på, at Optimera har centraliseret mange af de funktioner, der traditionelt ligger i den enkelte tømmerhandel, så alt hvad der har med lager, logistik, projektering og tilbudsgivning varetages centralt.

Både for lokale og landsdækkende entreprenører
Ole Koch Thomsens primære opgave er at tiltrække endnu flere kunder til de to Optimera-forretninger. Det ser han gode muligheder for.

- Uviklingspotentialet for forretningerne ligger ikke kun i nærområdet. Optimeras koncept henvender sig i udpræget grad til både den mindre håndværker, som har brug for en lokal leverandør, og til den store entreprenør, som arbejder på tværs af regionerne. Sidstnævnte har brug for en samarbejdspartner, som kan servicere dem, uanset hvor i landet de har projekter, siger Ole Koch Thomsen.

- Vores fokus er stenhårdt på at være det lokale byggecenter med den professionelle, personlige service. Men vi vil også gerne være den lokale samarbejdspartner for de landsdækkende entreprenører, siger den nye forretningschef.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11