23948sdkhjf

Rockwool-konflikt i hårdknude

De kroatiske miljøgrupper, der protesterer mod Rockwools nye fabrik på den kroatiske halvø Istrien, mener, at Rockwool ikke har meldt klart ud omkring fabrikkens skadelige virkninger. Miljøorganisationerne nægter nu at føre en dialog med den danske koncern.
Den danske isoleringskoncern Rockwool lader sig ikke slå ud af de kroatiske miljøgruppers protest mod den nye stenuldfabrik på halvøen Istrien. Rockwool fortsætter ufortrødent opbygningen af fabrikken.

Rockwool mener nemlig, at de kroatiske miljøgrupper baserer deres konklusioner om koncernens nye fabrik på et forkert grundlag. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.

- Det er ikke en sag mod Rockwool, men en sag mod industrialisering i området. Det er tæt forbundet til lokalvalg i området senere i år. Miljøgrupperne har folk, der stiller op, og de vil lave så meget larm som muligt, siger Claude Brasero chef for Rockwool i Syd- og Østeuropa til avisen.

I sidste uge skulle repræsentanter fra Rockwool og de kroatiske miljøorganisationer have mødtes for at finde en løsning på striden. Repræsentanterne fra de kroatiske miljøgrupper mødte dog ikke op, og de udtaler til avisen, at de ikke vil føre en dialog med Rockwool, fordi den danske koncern i fire måneder har undgået at udtale sig om fabrikkens skadelige virkninger på naturen og befolkningen på Istrien.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096