23948sdkhjf

COWI vil styrke sin rådgivning globalt

Den internationale rådgivningsvirksomhed COWI A/S ønsker at udvide sin rådgivningsforretning gennem markante etableringer af nye selskaber på markeder i EU-medlemslande i Østeuropa, den Arabiske Golf, Afrika og i Nordeuropa.
COWI er i forvejen den mest globalt orienterede af de store danske rådgivere. Virksomheden skaber over 45 pct. af sin omsætning uden for Skandinavien.

- God rådgivning handler om at være tæt på kunden. Globaliseringen øger konkurrencen, men giver også flere forretningsmuligheder, hvis man formår at etablere sig tæt på kunderne. Det vil vi realisere de kommende år ved at regionalisere COWI, siger koncernchef Klaus H. Ostenfeld.

Ledende i Danmark og Norge
COWI er allerede en ledende rådgiver i Danmark og Norge, hvor man tilbyder hele rådgiverpaletten inden for ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi.

Globalt markedsfører man specialistydelser i verdensklasse inden for store broer, tunneler, marine konstruktioner, udviklingsplanlægning, miljøteknisk due diligence, kortlægning og lufthavnsbyggerier.

Ny direktion
For at kunne realisere sin vækststrategi udvider COWI sin direktion fra fire til seks medlemmer.

- Vi ønsker at fokusere vores ledelsesindsats inden for kundenærhed, regionalisering af koncernen, opbygning af kapacitet til opkøb af virksomheder og udvikling af vores medarbejdere. Det er menneskers kompetencer, relationer og værdier, der er drivkraf-tens bag virksomhedens udvikling, siger Klaus H. Ostenfeld.

Kilde: COWI A/S.

Læs mere om: Cowi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109