Røget eg står stærkt i dansk byggeri
De mørke trægulve har fået et solidt fodfæste i dansk byggeri, hvor flere og flere arkitekter vælger mørkt træ i stedet for lyst. Schmidt, Hammer og Lassen har netop valgt Woodfloor’s nye gulve i røget egetræ til en uddannelsesinstitution med krav om stærke gulve.
- Danskernes interesse for mørke gulvtyper er stor, og vi har derfor valgt at lancere den mørke røgede eg, som udelukkende stammer fra europæiske egetræer, fortæller Henrik Andersen, der er direktør hos Woodfloor.
Klarer slid og slibning
Woodfloor’s røget egetræsgulve er gennemfarvede og beholder derfor den mørke farve selv efter flere års hårdt slid og flere slibninger. På den måde adskiller den røget eg sig fra for eksempel bejdset træ, der mister farven ved slibning.
Schmidt, Hammer og Lassen valgte et mørkt trægulv i røget eg fra Woodfloor til Koldings International Business College.
Den smukke farve og de praktiske egenskaber var netop grundene til, at arkitekt John Lassen fra Schmidt, Hammer og Lassen valgte røget eg til en nyopført tilbygning til Koldings International Business College.
- Tidligere havde skolens hovedbygning en lys træsort på gulvet, men erfaringen viste, at det gulv var for blødt til brugen her. Da det er svært at undgå trykmærker og slid på lyse gulve, anbefalede vi en mørk træsort, som er nemmere at holde pæn, siger arkitekt John Lassen fra Schmidt, Hammer og Lassen.
Parket og planker
Uanset om det gælder et byggeri som Koldings International Business College, moderne kontorfaciliteter eller trægulve til private hjem, er der store muligheder for at finde netop den gulvtype, som understreger byggeriets arkitektur og indretning.
Røget eg fås nemlig både som lamelparket, inline, mosaikparket, klodsegulv, stavparket, højkantparket og massive planker, ligesom de både kan leveres ubehandlet og behandlet med olie eller lak.
Kilde: Woodfloor. – www.woodfloor.dk