23948sdkhjf

kk-electronic overtager DLK

kk-electronic har i dag underskrevet en aftale om at overtage Dansk LavspændingsKonstruktion A/S (DLK). Købet åbner mulighed for at styrke produktområdet “Effektdistribution” og en forbedret service.
kk-electronic har underskrevet en aftale om at overtage Dansk Lavspændings Konstruktion A/S – DLK per 1. Jan 2007.

DLK beskæftiger sig med projektering, produktion, montage og servicering af fordelingstavler og tilhørende el-komponenter, ligesom kk-electronic’s divisionen Demex Electric. Firmaet er kendt som en virksomhed med en betydelig ekspertise og knowhow og et produktsortiment, der er præget af kvalitet og er veldokumenteret.

Med overtagelsen får forretningsenheden i kk-gruppen et meget bredt udsnit af el-tavler, og får kapacitet til at klare både store og små kundespecifikke opgaver.

Overtagelsen af DLK, der har i alt 60 medarbejdere på Wittrupvej i Vejle, betyder også at kk-electronic får forøget produktionskapaciteten yderligere. kk-electronic har også produktionsfaciliteter i Herning, Viby J og Stettin, Polen.

- Med DLK er vi i stand til at løse et bredere udbud af den danske industris og offentlige værkers behov for effektdistribution og jeg ser den nye større forretningsenhed som en garanti for, at vores danske kunder fortsat kan forbedre deres konkurrenceevne, siger Tommy G. Jespersen, adm. direktør i kk-electronic.

Administrerende direktør Keld Poulsen, en af DLK’s grundlæggere siger om overtagelsen:

- Da beslutningen om at gennemføre et generationsskifte og træde tilbage som ejerleder af DLK var taget, var det for os vigtigt at finde en køber der havde ambitioner om fortsat at udvikle virksomheden til gavn for DLKs kunder og medarbejdere, siger han og fortsætter:

- Vi er sikre på at kk-electronic er den rigtige køber hertil. Keld Poulsen og Martin Nygaard som er den anden medejer af virksomheden, vil efter ejerskiftet fortsætte i virksomheden for at sikre den nødvendige kontinuitet.

Den overordnede leder af Demex-DLK konstellationen bliver Tonni Birk Sørensen, der pr. 1. januar 2007 er tiltrådt som direktør.

Kilde: kk-electronic a/s - www.kk-electronic.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093