Danske arkitekter får frit marked i Kina
Tidligere har det været svært for udenlandske arkitekter at etablere kontor i Kina. Men nu får udlændinge formelt bedre mulighed for at fungere med selvstændigt arkitektkontor i landet.
Kina er et enormt marked for arkitekter. Kineserne er vilde med forskellige former for arkitektur – de går meget op i både det indre og ydre design. I de kommende 20 år vil ca. 200 millioner kinesere flytte ind til storbyerne, hvilket giver store opgaver for arkitekterne.
Selvom udenlandske arkitektfirmaer nu får frit marked på det enorme, kinesiske marked, tror kendere fra branchen, at udlændingene fortsat vil foretrække at arbejde via lokale, kinesiske partnere. Det giver bedre mulighed for at have folk i landet, der kender kulturen, sproget og de lokale samarbejdsmetoder.