23948sdkhjf

Fire parter vil bygge Odenses musikhus

Fire forskellige grupper er interesserede i at bygge og drive Odenses nye musik- og teaterhus, der vil koste omkring 750 mio. kr. at opføre. Mandag d. 8. januar vil de fire grupper fremlægge hver sit bud på projektet på Odense Rådhus.
Kuben, OB-selskabet, hotelejeren Jens Belling og den islandske gruppe Nysir vil alle bygge og drive Odenses nye og dyre musik- og kulturhus. På mandag skal en repræsentant fra hver gruppe møde op på Odense Rådhus og fremlægge gruppens bud på blandt andet tegningen og ideerne til det nye kulturhus.

Det oplyser Fyens Stiftstidende i dag.

Den stærkeste part i spillet om musikhuset er ifølge avisen den islandske gruppe Nysir, der har ansatte med internationale erfaringer i topklasse – blandt andet har gruppens medlemmer arbejdet på det prestigefyldte projekt Operaen i København.

Investeringen af det nye musik- og teaterhus i Odense vil løbe op i ca. 750 mio. kr. Vinderen af projektet vil blive sikret fast arbejde med kulturhuset de næste 20-30 år fremover, vurderer avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063