23948sdkhjf

Rockwool og Isover hæver priserne på isolering

Isoleringsproducenterne Rockwool og Isover, der er de største spillere på isoleringsmarkedet, har hævet priserne på isolering til tagdækningsbranchen. Dansk Byggeri anklager producenterne for at udnytte tiden, hvor der er stor mangel på byggematerialer, til deres profitmaksimering.
Rockwool og Isover, der tidligere har solgt isolering til tagdækningsbranchen med rabatter op til 35 %, har nu fjernet rabatterne og hævet prisen på isoleringen.

Isoleringsproducenternes nye tiltag skaber stor forundring og ærgrelse hos landets tagdækningsvirksomheder, der ud over prisstigningerne også må vente op til ni måneder, før isoleringen kan blive leveret. Det oplyser dagbladet Børsen i dag.

- Vi har fået 30-35 pct. Rabat hele den første halvdel af 2006, men de er forsvundet med et pennestrøg. Og leveringstiderne topper nu, så de varer, vi bestiller, bliver leveret i uge 29 og 30 i 2007. Det er en helt ekstrem udvikling, siger Jørgens Simonsen, direktør i tagdækningsvirksomheden Nordtag og bestyrelsesmedlem i Inta til avisen.

Dansk Byggeri ser Rockwool og Isovers nye tiltag som en måde, hvorpå producenterne kan klemme flere penge ud af forbrugerne. Dansk Byggeri mener, at isoleringsproducenterne på en udspekuleret måde udnytter tiden, hvor der er stor mangel på byggematerialer, til deres egen økonomiske fortjeneste.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078