23948sdkhjf

Fortsætter det populære byggeri på Teglholmen

Byggeriet har været en succes fra starten med stor efterspørgsel på lejlighederne. Derfor går MT Højgaard allerede til næste forår i gang med at opføre 140 nye ejerlejligheder i området...
Det har været en god investering at købe en af de 135 lejligheder i Teglholms Have. Værdistigningen har været på mellem 20-35% - en stigning fra lejlighederne blev sat til salg sidste efterår og til i dag. Fra starten var der stor efterspørgsel blandt andet på grund af en lav kvadratmeterpris.

”Teglholms Have er opført med MT Højgaard som både bygherre og entreprenør. For køberne har det blandt andet betydet en lavere kvadratmeterpris på de attraktive lejligheder ved Københavns vand. Da vi startede salget sidste år, lå kvadratmeterprisen gennemsnitlig på 21.000 kr., hvilket var lavere end meget andet byggeri ved vandet. Prisen er steget væsentligt, så ejerne har virkelig opnået en god investering,” siger projektudviklingschef hos MT Højgaard, Søren Risager.

På grund af succesen med Teglholms Have er MT Højgaard allerede i gang med at projektere et nyt ejerboligkompleks. Frederikskaj kommer til at ligge tæt på Teglholms Have – på arealet mellem det nyligt opførte domicil for Energi E2 og det store Nokia Center.

Det nye kompleks vil rumme ca. 140 nye lejligheder, hvilket betyder, at det kan huse godt 250-300 beboere. Byggeriet forventes igangsat til foråret med indflytning i slutningen af 2007.

”Prisudviklingen, selve byggeriet og det populære område gør, at kvadratmeterprisen på Frederikskaj bliver en del højere, end da vi startede Teglholms Have. Det er vores opfattelse, at det stadig vil være en rigtig god investering at købe en bolig i den nye bydel i Københavns Sydhavn,” siger Søren Risager.

MT Højgaard har ikke kun fokus på den centrale del af København. Virksomheden er i færd med at opføre et lignende boligbyggeri i Høje-Taastrup, hvor entreprenøren også står som bygherre. Projektet har været en ligeså stor succes, så MT Højgaard fortsætter jagten på attraktive grunde i København og omegn.

Kilde: MT Højgaard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094