23948sdkhjf

Butikker og penthouse lejligheder

To bygherrer, to ejendomme, men samme totalentreprenør - og samme tidsplan. "Gallerierne" og "Ilskøb" kørte tæt parløb, da de valgte Skanska som totalentreprenør...
Projekterne opføres ved siden af hinanden - og med parallelle tidsplaner. Det største - "Gallerierne" på 22.000 etagemeter med både nedre og øvre kælder - skal rumme cafe, butikker - blandt andet Netto, Stadium og Hennes & Mauritz - og penthouselejligheder.

Den mindre nabo "Ilskøb" havde i første omgang besluttet sig for ombygning og renovering af et eksisterende hus. Men Skanska foreslog dem at bygge nyt, og sådan blev det.

I Ilskøb-ejendommen på 4.500 etagemeter flytter en Inspiration-butik ind sammen med tre andre mindre butikker, og også på toppen af denne bygning indrettes penthouse-lejligheder.

Skanska var i konkurrence med flere andre selskaber, da de to totalentrepriser skulle vindes. Og først efter at bygherren til Gallerierne havde valgt entreprenør, kom Ilskøb på banen og var klar til at forhandle med Skanska.

"Vi har oplevet en professionel og ordentlig behandling fra Skanskas side. Både under vores forhandlinger og i det efterfølgende samarbejde," konstaterer Lars Kruse fra Ilskøb A/S.

Uffe Jacobsen, Philipsen ApS, er enig:

"Det er vigtigt, at opgaven udføres i tråd med den måde, vi tænker og arbejder på. Og vi er meget tilfredse med forløbet og med samarbejdet med de folk, som Skanska har valgt til opgaven."

På begge byggegrunde har Skanska inden byggestart skullet håndtere forurenet jord. Og som på mange andre bynære byggepladser er det småt med plads til at få materialer og materiel frem og tilbage.

"Det betyder konstant opmærksomhed på samarbejde og på hensynet til naboerne," fastslår projektleder Bjarne Christensen, Skanska.

Så lige nu må Hillerød acceptere nedbrydning, indledende anlægsarbejder og støbninger midt i gågaden. Men næste år ved samme tid står to ejendomme med butikscentre og boliger klar i det nordsjællandske.

Kilde: Skanska

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063