23948sdkhjf

Tømrerfirma i vækst udvider ejerkredsen

Servicechef Carsten Jacobsen bliver ny medejer i Aarhus-virksomheden Bytømreren, der beskæftiger cirka 70 medarbejdere.
I 2011 blev Carsten Jacobsen ansat som servicechef med det formål at udvikle og udvide Bytømrerens serviceafdeling. Det er i høj grad lykkedes.

I løbet af godt og vel tre år har Carsten Jacobsen skabt grundlaget for en firedobling af afdelingens omsætning, og den øgede efterspørgsel på servicearbejde resulterede sidste år i en markant udvidelse af Bytømrerens værksted.

- Det er i den grad lykkes Carsten at få pustet liv i serviceafdelingen, og som en naturlig udvikling er han nu gjort til medejer, fortæller Simon Jæger, der overtog Bytømreren i 2004. Fire år senere gjorde han Daniel Jøhnke til medejer, og med indlemmelsen af Carsten Jacobsen er ejerkredsen nu udvidet til tre.

Et væsentligt led i udviklingen var købet af Thorup og Nordentoft – et tømrerfirma med speciale i forsikringsskader – der blev en del af Bytømreren ved indgangen til 2013.

- Vores forsikringsafdeling havde en målsætning med købet af Thorup og Nordentoft om at håndtere 1.200-1.400 skader årligt. Men vi har i det første år håndteret hele 2.200 skader, fortæller Simon Jæger.

I spil til større entrepriser
Bytømreren, der blev grundlagt af Torben Nielsen for mere end 30 år siden, er under Simon Jægers ejerskab vokset fra at være en tomandsvirksomhed til i dag at beskæftige godt 70 ansatte. Det sikrede en plads på listen over dagbladet Børsens Gazeller i både 2011, 2012 og 2013 samt en nominering til Entrepreneur Of The Year i Østjylland i 2011 og 2012. Senest var Simon Jæger blandt de nominerede til Ejerledernes Future Winners 2013 i Østjylland.

Næste step i vækstplanen er et øget fokus på hoved- og totalentrepriser, og Bytømreren har i den forbindelse ansat Frank Christensen som entreprisechef. Han startede i juli måned som led i en proces, der skal geare virksomheden til at løfte større byggeopgaver end hidtil.

- Der er sket utroligt meget de seneste år, og nu udvider butikken på et nyt område. Vi har altid arbejdet med hoved- og fagentrepriser, men det har oftest været i niveauet 5-10 mio. kr. Vi har lagt en strategi, hvor målet er at komme i spil, når der udbydes hoved- og totalentrepriser på et højere niveau, fortæller Simon Jæger og afslører, at firmaet netop har vundet sin første større opgave – et renoveringsprojekt i Aarhus-området. Han ønsker dog ikke at offentliggøre detaljer om projektet, da kontrakten endnu ikke er underskrevet.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078