23948sdkhjf

Nyt samarbejde er næste skridt i landinspektørs udvikling

Lifa Landinspektører, som har 110 ansatte fordelt på 10 kontorer, indgår samarbejdsaftale med BIM Equity.
Lifa A/S Landinspektører har en omfattende fagekspertise inden for registrering og opmåling. Nu indgår firmaet så et officielt samarbejdsaftale med BIM Equity. Med det nye samarbejde tilbyder de to virksomheder en samlet løsning til drift og vedligehold, der inkluderer software, implementering, uddannelse, registrering/opmåling og digitalisering.

- Lifas historie er særlig i og med, at vi var nogle af de første inden for branchen, der kastede os over udviklingen af CAD og GIS-applikationer, hvilket førte til, at vi hurtigt kunne gå ind i nye forretningsområder. Vi ser aftalen med BIM Equity som et naturligt næste skridt i vores udviklingsstrategi med henblik på at fastholde og udvikle vores rolle som en af de førende leverandører af registreringer og opmålinger i Danmark. Samarbejdet gør, at vi med den nyeste BIM-teknologi nu kan skabe endnu større værdi for vores kunder, lyder det fra Martin Steen Hansen, partner i Lifa.

BuildingSMART har regnet sig frem til, at cirka en procent en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne, ni procent ligger i udførelsen hos entreprenørerne, mens de sidste 90 procent ligger i drift og vedligehold af bygningen hos byg- og driftsherrerne. Erfaringstal viser desuden, at der minimum kan spares 10 procent i alle byggeriets faser ved at anvende BIM-teknologien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094