NCC ansætter partneringchef i Jylland
NCC Construction Danmark har ansat Vibeke Hove-Madsen som partneringchef for Jylland og Fyn.
Vibeke Hove-Madsen har arbejdet som rådgiver, konsulent og entreprenør i 15 år og har senest deltaget for projekteringsleder og koordinator under opførelsen af Field’s i Ørestad.
Som partneringchef for Jylland og Fyn skal Vibeke Hove-Madsen være ambassadør for partnering, som er NCC’s foretrukne samarbejdsform. 35 procent af NCC Construction Danmarks ordrebeholdning for 2005 skal udføres i partnering.
Efter endt ingeniøruddannelse arbejdede Vibeke Hove-Madsen for det rådgivende ingeniørfirma NIRAS, hvor hun var med til at opføre butikscentre i ind- og udland, blandt andet Field’s i Ørestad og 5 store indkøbscentre i Polen.
Tidligere har Vibeke Hove-Madsen haft egen helsekostbutik og været medejer af virksomheden New Vision EDB- og Uddannelseskonsulenter samt siden 1985 arbejdet som selvlært projekleder og havneentreprenør i Peter Madsen Rederi A/S, hvor hun bl.a. var med til at etablere havne for Storebæltsforbindelsen, ved Sejrø, i Knudshoved Færgehavn, Gedser og Marstal.Forandringsparathed og personlig udvikling har været gennemgående temaer for Vibeke Hove-Madsen, 45.
Med udannelser fra alternativ helbreder over handelsskole, merkonom, voksen-underviser til bygningsingeniør, er Vibeke Hove-Madsen bredt funderet.
Kilde: NCC