23948sdkhjf

Murværksnorm åbner vejen mod Europa

Det vil lette overgangen for dansk byggeri til de europæiske regler, når den danske murværksnorm om få år skal skiftes ud med Eurocode for murværk.
Det vil lette overgangen for dansk byggeri til de europæiske regler, når den danske murværksnorm om få år skal skiftes ud med Eurocode for murværk.

Europæiske byggevarestandarder og Eurocodes tegner fremtiden for dansk byggeri. En lang række harmoniserede europæiske standarder for murværksprodukter har de sidste par år set dagens lys. Det gælder fx produktstandarder for mursten, blokke, mørtel, bindere og overliggere.

I løbet af første halvdel af 2006 bliver det obligatorisk at bruge de fælles europæiske produktstandarder med tilhørende prøvningsmetoder. Det betyder bl.a., at mursten får ”nye” værdier for vedhæftning og trykstyrke – og at udviklingen derfor er løbet fra DS 414 fra 1998, der tog udgangspunkt i, at mursten og andre materialer blev testet efter danske standarder.

Omvæltning for dansk byggeri

- Det bliver en omvæltning i et fag med så store traditioner at skulle skifte fra dansk til europæisk, men murstenene skifter ikke størrelse. Til gengæld ligger den danske norm nu meget tæt op af den kommende Eurocode for murværk. Med den nye udgave bliver det nemmere for byggeriets parter, når de om få år går over til Eurocode – og indtil da kan murværksnormen bruges som grundlag for sikkert og seriøst byggeri herhjemme, siger Jens Gorm Rasmussen, projektleder og fagkoordinator i Dansk Standard.

Murværksnormen DS 414 danner sammen med DS 409 ’Norm for sikkerheds-bestemmelser for konstruktioner’ og DS 410 ’Norm for last på konstruktioner’ grundlaget for beregning og udførelse af murværkskonstruktioner. Dansk Standard udgiver desuden ultimo april DS/INF 162 ’Praktisk brug af DS 414:2005 og de europæiske produktstandarder på murværksområdet’.

Vejledningen giver et overblik over ændringerne i den nye DS 414 og fortæller om de nye produktstandarder på murværksområdet. Derudover afholder Dansk Standard en temadag om ændringerne i den nye udgave af murværksnormen. Temadagen afholdes d. 6. april i Århus og d. 19. april i København.

Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Standard

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078